Cykel Turister – Medlem af Bike Friends
Aabenraa City Camping er et Bed and Bike certificeret overnatningssted, vi byder glædeligt cykelturister velkommen
Sønderjylland byder på nogle af Danmarks smukkeste landskaber.
Med over 3000 km cykelruter er Sønderjylland et oplagt valg for cyklister. Ruterne fører dig igennem flot natur og forbi mange af områdets seværdigheder.
Aabenraa Citycamping ligger bl.a. på Nr. 8 Østersøruten samt Nr. 5 ruten.
Som Bed and Bike certificeret overnatningssted byder vi din cykel velkommen. Aabenraa City Camping tilbyder overnatning enten i eget telt eller i en af vores bike hytter, hvor der er mulighed for sikker opbevaring af jeres cykler.
Campingpladsen har opholdsrum og køkken til fri afbenyttelse. Her kan du tilberede egen mad og nyde den på en af vores skønne terrasser eller i trygge og varme omgivelser i køkkenet eller opholdsrummet.
I receptionen er der mulighed for køb af morgenbrød og rugbrød leveret fra bageren, har man lyst til at forkæle sig selv lidt er det ligeledes muligt at bestille morgenbuffet. Med et godt morgen måltid er I klædt ordentligt på til at opleve Sønderjylland.
Bike station
Vi forsøger at skabe de bedste forhold for vores cykelgæster og har derfor fået installeret en Bike Station, så du kan reparere din cykel. Her finder du det mest gængse cykelværktøj, luftpumpe mm.
Mangler du noget værktøj eller andet er du altid velkommen til at henvende dig til vores personale for hjælp.
Mountainbike spor
Vil du hellere ud i skoven og en tur på mountainbike, så har Sønderjylland mange MTB spor at byde på. Den nærmeste MTB rute ligger i Aabenraa Skovene, men der findes også ruter i Haderslev mm.
Du er altid velkommen til at henvende dig til vores personale i receptionen omkring de forskellige cykel-og MTB ruter der ligger i omegnen.
Læs mere om Sønderjyllands cykelruter og find din cykelrute her http://www.visitsonderjylland.dk/sonderjylland/sonderjylland-pa-cykel