Historie
Vandrerhjemmet blev bygget i 1937 og udvidet i 1967.
Campingpladsen blev oprindeligt lavet i 1953 i en eller flere tidligere grusgrave. Pladsen er blevet udvidet og ombygget af flere gange, senest 2004, hvor pladsen er udvidet fra 70 enheder til 145 enheder inklusiv hytter og teltpladser. Samtidig blev pladsen opgraderet fra 1 til 3 stjerner.
Da anlægget har eksisteret i så mange år, er der store og gamle træer, som sammen med det kuperede terræn giver mange skønne standpladser.
Aabenraa Citycamping ligger på den højeste bakke i den sydlige del af Aabenraa by med en storslået udsigt ud over byen og fjorden. Det højeste punkt er 27 m over havet. På campingpladsen er der en højdeforskel på næsten 20 m fra det højeste punkt til det laveste areal på pladsen.
At bakken har været attraktiv i mange tider er der ingen tvivl om. I haven ved hovedbygningen ligger en velbevaret gravhøj fra bronzealderen.